Denne risiko information er medtaget for, at man som patient har mulighed for at danne sig en faktuel opfattelse af røntgenundersøgelsers risiko, idet informationen generelt ikke er let tilgængelig, og bekymringen for røntgenrisikoen fylder hos nogle mennesker meget, på trods af at dagligdags adfærd indebærer langt større risiko for ens helbred, - både mht. kostvaner, transport og fornøjelser.
Røntgenstråling er ioniserende stråling, som er potentielt skadelig for den menneskelige krop. Ioniserende stråling findes dog overalt og kan ikke undgås. Omkring 74 % af den stråling, indbyggere i Danmark udsættes for, er af naturlig oprindelse og 26 % er menneskeskabt.
Den gennemsnitlige årlig dosis til en indbygger i Danmark, - i alt ca. 4 mSv. (Strålingsguiden – ioniserende stråling, Sundhedsstyrelsen, 2012.)
Radon er en radioaktiv gas, der dannes i jordskorpen. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 2 mSv fra radon. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,3 mSv fra radioaktive stoffer i jordskorpen udover radon. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,4 mSv fra fødevarer. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,3 mSv fra den kosmiske stråling.
Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 1 mSv fra medicinske undersøgelser. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,04 mSv fra andre anvendelser af menneskeskabt stråling.
Hver dag bliver vi udsat for stråling fra omgivelserne - fra jorden, luften vi indånder, maden vi spiser og fra byggematerialer. Dette kaldes tilsammen for den naturlige baggrundsstråling. Hver røntgenundersøgelse giver os en yderligere stråledosis, der varierer med typen af undersøgelse fra et niveau svarende til få dages til få års naturlig baggrundsstråling. I et livsforløb er den yderligere strålingsdosis, man får ved røntgenundersøgelser, meget lille. Fordelen ved at få udført en velindiceret undersøgelse, få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved en røntgenundersøgelse. Noget væv er mere følsomt over for røntgenstråler end andet væv. F.eks. er lungevæv meget følsomt, mens knogler ikke er det.
Stråledosis afhænger af en række fysiske og proceduremæssige forhold som røntgenrørets spænding og strøm (kV og mAs), filmens/billedforstærkerens/detektorens følsomhed, antal billeder og gennemlysningstid samt indblænding. Billedkvalitet og dosis optimeres, så der opnås en for diagnosen netop tilstrækkelig billedkvalitet ved mindst mulige dosis. CT-scanning udgør ca. 25% af samtlige undersøgelser, men giver ca. 70% af den samlede medicinske ioniserende stråling til befolkningen. Der arbejdes ihærdigt med software programmer, der er strålebesparende, uden det går ud over billedkvaliteten.
Stråler påvirker kroppen, specielt hvis man udsættes for høje stråledoser. Stråleskader opdeles i hovedgrupper. Deterministiske skader indtræder, når stråledosis overskrider en tærskelværdi. Skadens omfang varierer med dosisstørrelse, således at en dosis, der ligger langt over tærskelværdien, vil forårsage en langt alvorligere skade end en dosis lige over tærskelværdien. Som eksempler kan nævnes hudrødmen, håraffald og vævsdød, som bl.a. kan ses i forbindelse med langvarig interventionsradiologi.
Stokastiske skader er kendetegnet ved, at der ikke er en kendt tærskelværdi for stråleskaders opståen; dog stiger sandsynligheden for skade med stigende dosis, men skadens omfang vil være uafhængig af dosisstørrelse. De karakteristiske skader er cancer og arvelige skader grundet DNA-ændringer. De stråleinducerede cancerformer er identiske med de cancerformer, der i øvrigt findes. Latenstiden, dvs. tiden fra stråleudsættelse til canceren opstår, vil være fra få år til flere årtier, hvorfor risikoen for stråleinduceret dødelig cancer varierer stærkt med alderen. For børn er risikoen omkring tre gange så stor som for befolkningen som helhed, mens risikoen for ældre mennesker nærmer sig nul. I praksis er det således, at det hovedsagligt er ældre medborgere, der bliver f.eks. CT-skannet. Altså den gruppe der er mindst følsomme for røntgenstråler.
Risikoen for stråleinduceret cancer varierer med undersøgelsen, herunder antal billeder/procedurens varighed og organernes strålefølsomhed. CT-scanning indebærer i gennemsnit (højere for børn, lavere for ældre mennesker) en risiko på 1:1.000 for undersøgelse af thorax eller abdomen faldende til 1:10.000 for CT-scanning af cerebrum. Tilsvarende går risikoen ved konventionel røntgenundersøgelse fra 1:3.000 ved f.eks. colon-indhældning, 1:10.000 ved oversigt over abdomen, 1:30.000 ved røntgen af columna og 1:300.000 ved røntgen af thorax, mens risikoen ved røntgen af ekstremitetsknogler ligger på 1:flere millioner (se tabel over røntgenstråling og kræftrisiko). Til sammenligning udsættes man ved en flyvetur over Atlanten for større stråledosis end ved et røntgen af thorax.
Trods risikoen ved brug af ioniserende stråling udføres millioner af billeddiagnostiske undersøgelser hvert år over hele verden, fordi det skønnes, at den diagnostiske gevinst for patienterne er større end risikoen ved udsættelse for strålerne.
En kendt skadelig virkning ved at bruge røntgenstråler til undersøgelser er minimal øget risiko for at udvikle kræft flere år efter bestrålingen. Risikoen er afhængig af stråledosis - det betyder jo højere dosis og jo flere undersøgelser, jo højere risiko. Alle risikoniveauer er meget små sammenlignet med de 31-33 % risiko, vi alle har for at udvikle kræft. Selv ved de diagnostiske undersøgelser, der giver den højeste stråledosis, er der en lav risiko for at udvikle kræft. (se tabellen over den teoretiske risiko angivet for de hyppigste undersøgelser). Behovet for at få foretaget en røntgenundersøgelse bør altid vurderes ud fra patientens nuværende situation, men husk, at risikoen ved at undlade en berettiget undersøgelse vil være større end risikoen ved røntgenstråler.
Røntgenundersøgelser bidrager til den samlede stråledosis, man får gennem hele livet. Jo ældre man er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler. Det er simpelthen fordi, der er mindre tid for kræften til at udvikle sig i og fordi cellerne er mindre følsomme. Børns celler er mere følsomme overfor røntgenstråler, derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når det vurderes, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose.
For at give en så høj strålebeskyttelse til alle som muligt, vil pårørende normalt blive bedt om at vente udenfor undersøgelsesrummet, mens undersøgelsen foregår. I særlige tilfælde, f.eks. ved undersøgelse af børn eller ved utryghed, kan personalet vurdere, at det er hensigtsmæssigt, at pårørende følger med ind. De vil da blive iført et blyforklæde.